|
Om paragliding
Mange tror en paraglider er det samme som en faldskærm, og det er både helt forkert og delvist rigtigt. De første paragliderer var modificerede faldskærme men siden er udviklingen gået stærkt, og selvom de umiddelbart ligner hinanden, er der væsentlige forskelle.
Læs et par bevingede ord om flyvningens historie her. klik
En paraglider er faktisk nærmere beslægtede med en svæveflyver end en faldskærm, og det er samme principper som en svæveflyver vi benytter.
Ved at bevæge os fremad i forhold til vinden, strømmer vinden henover vingen (skærmen) og skaber opdrift. Vi 'falder' altså ikke som i en faldskærm, men glider igennem luften. Vores skærme har et glidetal på omkring 8 hvilket betyder at i fuldkommen stille luft glider vi 8 meter frem for hver meter vi synker.
Kunsten består så i, at finde steder hvor vi ikke synker hvis vi vil blive oppe. Ude ved kysterne vil vinden blive presset opad hvis den møder en skrænt, og den opdrift benytter vi. Vi synker med ca. 1 m/s i forhold til vinden omkring os, men hvis vinden omkring skrænten blæser opad med mere end 1 m/s bliver resultatet at vi stiger. Vi kan så lægge os forskellige steder i det område med stigende luft (løftbæltet) for at bestemme om vi vil stige synke eller blive stående i luften, som når man ser mågerne stå stille i luften omkring en færge, de har faktisk lært teknikken af os.. |
 
Jamen, hvad så hvis vinden lige pludselig lægger sig? bliver vi tit spurgt om. Bortset fra at vinden ikke lægger sig fra et sekund til et andet, ville der ikke ske noget som helst andet end at vi stille og roligt ville svæve ned og lande.
Teknikken bag flyvning i bjerge eller over indland bygger på samme principper, men kræver helt andre kundskaber. Det drejer sig stadigvæk om, at finde områder hvor luften stiger, og det kræver væsentlig mere erfaring at finde frem til de områder og blive i dem. Til gengæld kan de opadgående luftstømme løfte en væsentlig højere, over 2000 meter herhjemme er ikke usædvanligt. Strømmene opstår, når solen opvarmer luften nede tæt på jorden. Når luften er blevet varmet op over et vist punkt, vil den 'slippe' og stige op, varm luft er jo lettere end kold luft, og den 'boble' af varm luft stiger op som i en skorsten. Men en kombination af dygtighed og held kan disse termikbobler føre en over lange distancer ved at 'hoppe' fra den ene boble til den anden. |
